De vestdanske trafikselskaber og togoperatører er blevet enige om en reform af takstsystemet i Vestdanmark, oplyser Transport- og Bygningsministeriet. Reformen indebærer, at kunderne får væsentligt mere enkle og gennemskuelige priser i den kollektive trafik i Jylland og på Fyn.
Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kritiserede i august sidste år en kompliceret pris- og rabatstruktur i den kollektive trafik. På det tidspunkt havde trafikselskaberne og togoperatørerne gennem flere år arbejdet med at forenkle prisstrukturerne uden at nå til enighed. Movia fik på den baggrund til opgave at finde en løsning for Sjælland, mens trafikselskaberne og togoperatørerne i Vestdanmark allerede var i gang.
I december 2015 lykkedes det Movia at finde en forenklet model for takstsystemet øst for Storebælt, som DSB og Metroselskabet kunne bakke op om. Og nu er det også lykkedes de fire trafikselskaber og to togoperatører at finde en løsning for Vestdanmark.
Her har opgaven været mere kompleks end på Sjælland, da der er tale om et større område med flere forskellige aktører og prisniveauer. Det er dog lykkedes at finde en model, som er provenuneutral for alle involverede parter, og som indebærer, at langt de fleste kunder enten kan se frem til lavere eller stort set samme pris for deres rejse.
Transportordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale, SF og Alternativet bakker op om reformen i Vestdanmark.
På Sjælland træder det nye system i kraft den 15. januar 2017. Forventningen er, af takstreformen i Vestdanmark kan træde i kraft senere i 2017.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.